theme-sticky-logo-alt

Chuck Lorre ville droppe Two And A Half Men på grund af Sheen

– Jeg tilbød at forlade showet allerede sidste vinter.
Det er den overraskende melding fra skaberen af succes-serien Two And A Half Men, Chuck Lorre, der i et stort interview med TV Guide Magazine løfter sløret for sine tanker omkring hele sidste vinters tumultariske opgør med seriens store stjerne, Charlie Sheen.
– Jeg sagde, ‘prøv og hør her; hvis jeg nu pludselig af en eller anden grund er den store djævel, så stopper jeg med glæde. Det er ikke i min interesse at stoppe tvserien, og jeg har bestemt ingen intentioner om at gøre alle de her mennesker arbejdsløse. Så fortsæt. Find en anden fyr. I skal ikke stoppe for min skyld, fortæller Chuck Lorre til TV Guide om den svære tid.
Og det skulle angiveligt ikke være første gang, Chuck Lorre har truet med at forlade showet. I interviewet fortæller han blandt andet, at han allerede i julen 2009, hvor Charlie Sheen blev anholdt for at have truet sin kone med en kniv, overvejede om det var tid at forlade ‘Men.
– Da han begyndte at angribe folk med knive, tænkte jeg ‘nu er det nok’. Og det skulle det nok have været. Jeg skulle være gået der. Det er slut. Færdig. Men af en eller anden grund troede jeg, at fordi hun var i stand til at tilgive ham, ville vi komme stærkere og mere samlet ud af det, siger Lorre.
På trods af deres mildest talt anstrengte forhold har Chuck Lorre mange rosende ord om Charlie Sheen. Han sammenligner ham blandt andet med legenden Dean Martin.
– Charlie er ufattelig cool og han fik arbejdet til at se så let ud. Offentligheden har aldrig givet ham nok ros og anerkendelse for, hvor dygtig han egentlig er – fordi han får det til at se så nemt ud. Man kan kun beundre ham og får lyst til at hænge ud med ham, for han er en speciel fyr. Men specielle fyre er ikke immune overfor stoffer, siger Chuck Lorre og uddyber omkring Sheens misbrug, der eskalerede i løbet af stjernens sidste måneder på tvserien sidste vinter.
– Sidste januar og februar duede det simpelthen ikke længere. Du kan ikke tage så meget kokain og så arbejde samtidig. Det var simpelthen hjerteskærende at være vidne til.
Chuck Lorre fortæller også, at han og holdet bag Two And A Half Men faktisk var direkte bange for, at Charlie Sheen – eller en anden person – ville ende med at dø af det, Sheen selv kaldte et ‘epic drug run’.
Heldigvis skete det ikke, men hele episoden fylder fortsat meget for Chuck Lorre og vil gøre det i en rum tid fremover.
– Det var et meget smertefuldt år. Jeg kommer til at bearbejde det i lang tid endnu, siger Chuck Lorre, der kalder den endelige fyring af Charlie Sheen for en moralsk beslutning fremfor en økonomisk beslutning.
Nok også set i forhold til det 100 millioner dollar sagsanlæg, som CBS og Lorre fik på halsen af Sheen og hans stjerneadvokater efter fyringen – en sag som CBS i øvrigt tabte.
Men alligevel.

Forrige historie
Game Of Thrones sæson 2: se video fra den nye sæson
Næste historie
Michael C Hall: Dexter ender nok ikke lykkeligt
15 49.0138 8.38624 1 0 4000 1 https://www.tvserier.dk 300 0
%d bloggers like this: