theme-sticky-logo-alt

Eddie Murphy: Jeg vil gerne vende tilbage til Saturday Night Live

Den grovkornede komiker, der før filmkarrieren tog fart, slog sine folder som standup komiker, vil gerne vende tilbage til det tvshow, der gjorde ham berømt.
Murphy var en fast del af sketchshowet Saturday Night Live fra 1980 til 1984, hvorefter han forlod serien pludseligt. Dengang var der rygter om en fejde mellem Murphy og folkene bag Saturday Night Live, men nu fortæller Eddie Murphy, at han gerne vender tilbage til det legendariske show.
– Det var mange år siden. Der er ikke noget ondt blod mellem os. Og det show er så stor en del af min fortid, jeg elskede at være en del af det, forklarede Eddie Murphy til Ellen DeGeneres i hende talkshow for nylig.
Saturday Night Live har dog stukket lidt til Eddie Murphy siden han forlod showet. Han har selv fortalt, at en bestemt sketch med komikeren David Spade, der gjorde nar af Murphys karriere, har fået ham til at undre sig. I sketchen viste Spade et billede af Murphy med kommentaren: Se børn, en stjerne der falder, skynd jer at ønske inden den er væk. Sketchen kom efter en serie af floppede Murphy-film.
– I årenes løb har de lavet små åndssvage ting, der fik mig til at tænke, ‘hey fuck jer’! Men jeg flipper ikke ud, og jeg vil gerne vende tilbage, siger Eddie Murphy.
Det var meningen, at Eddie Murphy og Ben Stiller skulle have været med i en kort sketch i det seneste afsnit af SNL, for at promovere deres nye film Tower Heist, men det passede ikke med Murphys kalender.

Forrige historie
Ricky Gervais: Min nye serie er sjovere end The Office og Extras
Næste historie
Two And A Half Men: Gary Busey skal spille sig selv
15 49.0138 8.38624 1 0 4000 1 https://www.tvserier.dk 300 0
%d bloggers like this: