theme-sticky-logo-alt

Leonardo DiCaprio filmen The Beach bliver til ny serie

Den amerikanske tvkanal FOX arbejder på en ny serie, der er baseret på bogen og filmen The Beach.
Bogen er fra 1996 og den blev omsat til film i 2000 med Leonardo DiCaprio i hovedrollen og den Oscarvindende instruktør Danny Boyle bag kameraet. Boyle stod i øvrigt også bag åbningsceremonien ved de igangværende Olympiske Lege.
The Beach handler om en ung mand! der hører om en eksotisk ø, med en fantastisk strand hvor en flok mennesker lever i paradis. Og det er også det serien skal dreje sig om.
– Den handler om en gruppe unge mennesker der føler sig frakoblede og utilfredse med samfundet, og som prøver at begynde forfra i paradis. Men de opdager at det er svært at skabe den perfekte verden, og endnu sværere at beskytte den, fortæller seriens forfatter Andrew Miller ifølge Deadline.com.
Filmudgaven af The Beach var ikke et hit hos kritikerne, men den solgte alligevel biobilletter for 850 millioner kroner verden over.

Forrige historie
Christina Hendricks og January Jones overvejer endnu en omgang Mad Men
Næste historie
Hip hop legende udvikler ny dramaserie
15 49.0138 8.38624 1 0 4000 1 https://www.tvserier.dk 300 0
%d bloggers like this: