theme-sticky-logo-alt

Overraskelse: Joey fra Venner fik en Golden Globe for sin nye serie

Søndagens Golden Globe uddeling havde en fræk Ricky Gervais ved mikrofonen, men hans kommentarer om Jody Fosters bæver var ikke aftenens største overraskelse. Det var derimod prisen til Matt LeBlanc, som nok bedst er kendt for at have spillet Joey i 12 år af sin karriere. Først 10 af dem i serien Venner, og derefter to år mere i komedien Joey.
LeBlanc har en ny komedieserie, kaldet Episodes, hvor han spiller en overdrevet og karikeret udgave af sig selv. Og det har The Hollywood Foreign Press Association, der uddeler Golden Globe priserne, synes så godt om, at de har givet ham prisen som årets bedste skuespiller i en komedieserie.
Det var noget af en overraskelse, ikke mindst for Matt LeBlanc selv, at hans navn blev råbt op som vinder.
– Jeg tænkte: Hørte jeg det rigtigt? Jeg så det slet ikke komme, sagde Matt LeBlanc efter uddelingen.
Den tidligere Venner-stjerne slog Alec Baldwin (30 Rock), David Duchovny (Californication), Johnny Galecki (The Big Bang Theory) og Thomas Jane (Hung) i kampen om prisen. De har alle sammen langt mere populære serier, men det betød altså ikke noget søndag aften i Hollywood.
Matt LeBlanc var da heller ikke sen til at takke forfatterne af serien Episodes, for deres gode materiale.
– De har skrevet en udgave af Matt LeBlanc som er, lad os bare være ærlige, langt mere interessant og sjovere end den rigtige vare. Jeg ønsker jeg var ham, fortalte Matt LeBlanc da han modtog prisen.
Det er meningen Episodes skal i gang med sin anden sæson i løbet af 2012, og der er nok gode chancer for det sker med sådan en pris i ryggen. Som Joey var LeBlanc nomineret til en Golden Globe tre gange, men han vandt aldrig – indtil søndag aften, altså.

Forrige historie
Dramaserien Homeland blev den store Golden Globe vinder
Næste historie
Alcatraz ligner Lost men er ikke så forvirrende
15 49.0138 8.38624 1 0 4000 1 https://www.tvserier.dk 300 0
%d bloggers like this: