theme-sticky-logo-alt

Susanne Bier laver ny amerikansk tv-serie med Dr. House

John le Carré-bogen The Night Manager bliver til en tv-miniserie, med danske Susanne Bier i instruktørstolen og Hugh Laurie (House) og Tom Hiddleston (Thor, The Avengers) i hovedrollerne.
Det er engelske  BBC og amerikanske AMC, der er gået sammen om at lave miniserien, baseret bogen The Night Manager. Optagelserne skal efter planen begynde i løbet af foråret 2015, og det bliver altså med oscarvindende Susanne Bier som instruktør.

Bier skal nyfortolke en klassiker

Det er meningen, at The Night Manager skal være en moderne fortolkning af le carré-bogen, der handler om kærlighed, tab, hævn og moderne kriminalitet.
Historien følger den britiske ex-soldat Jonathan Pine (spillet af Tom Hiddleston), der prøver at infiltrere våbenhandleren Richard Onslows (spillet af Hugh Laurie) kriminelle organisation. For at gøre det, må Pine selv blive hårdfør kriminel.
– The Night Manager har hele pakken. Der er et fantastisk litterært forlæg, dygtige producere og forfattere, en prisvindende instruktør i Susanne Bier og to meget talentfulde skuespillere, siger Joel Stillerman fra tvkanalen AMC om den nye serie.

Stærke skuespillere støtter Bier

Hugh Laurie blev nomineret til seks Emmy-priser i de 8 år han spillede hovedrollen i dramaet House, der sluttede i 2012. Tom Hiddlestons karriere har først for nylig antaget superfart efter rollen som Loke i tre Marvel superheltefilm. Han glæder sig over udsigten til samarbejdet med danske Susanne Bier.
– Det er en ære og et privilegium at arbejde sammen med så fantastiske partnere som Hugh Laurie og Susanne Bier. David Farrs manuskript er helt fantastisk. Jeg er begejstret og jeg kan ikke vente, siger Hiddleston.

Forrige historie
Her er de bedste nye serier, der får premiere i 2015
Næste historie
Lars Mikkelsen spiller hovedrolle i ny sæson af House of Cards
15 49.0138 8.38624 1 0 4000 1 https://www.tvserier.dk 300 0
%d bloggers like this: