theme-sticky-logo-alt

The Office spinoff med Dwight Schrute i hovedrollen kommer til efteråret

Det lakker måske mod enden for den populære sitcom The Office. I hvert fald tyder det på, at en af seriens stjerner får nyt arbejde til efteråret i sin helt egen serie.
For Dwight Schrute, spillet af Rainn Wilson, dropper rollen som papirsælger i The Office for at indtage pladsen som landmand og hotelejer i The Farm.
The Farm handler om karakteren Dwight Schrute som vi kender fra The Office. Han beslutter sig for at hellige sig den Bed & Breakfast han har lavet på familiens rødbedefarm.
– Basalt set har vi en serie om en familie, der arbejder sammen for at drive en gård og en Bed & Breakfast, fortæller Paul Lieberstein fra The Office. Lieberstein spiller i øvrigt selv rollen som Toby i The Office, samtidig med at han producerer serien.
– The Farm kommer til at vise nogle mennesker, der normalt ikke er repræsenteret på tv. Jeg synes det er meget interessant og jeg er super spændt på det. Vi begynder at arbejde på serien i begyndelsen af næste sæson, forklarer Paul Leiberstein. Det tyder på The Farm kan få premiere midt i næste sæson, altså tidligt i 2013.
The Office har i flere omgang besøgt Dwight Schrutes rødbedefarm, hvor også Dwights fætter Mose bor. Han bliver dog nok ikke en fast del af den nye serie, fordi skuespilleren bag rollen, Michael Schur, har travlt med at drive sin egen serie; Parks And Recreation.
Det er endnu ikke nogen officiel udmelding om hvorvidt The Office fortsætter endnu en sæson. James Spader har netop forladt serien efter bare én sæson, og det er sandsynligt at serien ikke vender tilbage efter sommerferien.

Forrige historie
Mad Men stjerne: Miliardær-slagsmål skyld i vores lange pause
Næste historie
Terra Nova er færdig på Fox
15 49.0138 8.38624 1 0 4000 1 https://www.tvserier.dk 300 0
%d bloggers like this: