theme-sticky-logo-alt

Twilight stjerne får hovedrollen i ny dramaserie

Den amerikanske skuespillerinde Ashley Greene, 25, har i de seneste år fået sit gennembrud i rollen som den synske Alice Cullen i de populære fantasy-film, Twilight. Nu arbejder hun målrettet imod at få et større gennembrud også på tvskærmen.
I efteråret 2011 fik hun sin første større, faste rolle hos et af de store netværk, da hun scorede rollen som Amanda Mason i ABC’s 1960’er portræt i serien Pan Am, der med Christina Ricci i hovedrollen netop har afsluttet sin første sæson.
Nu har Ashley Greene fået endnu en rolle hos ABC. Hun skal nemlig spille den kvindelige hovedrolle i den nye dramaserie Americana, der står overfor at skulle igennem hele pilot-afsnit processen.
Til seriens mandlige hovedrolle har ABC kastet Anthony LaPaglia, der blandt andet har vundet en Golden Globe for sin hovedrolle i krimidramaet Forsvundet Sporløst. Det skriver Deadline.com.
Americana kommer i stil til at minde om de klassiske soap-operaer og handler om en berømt familie, der beskæftiger sig med modeindustrien – på godt og ondt.
Seriens hovedperson er den ikoniske designer Robert Soulter (LaPaglia), der er en klassisk patriarkalsk leder af en traditionel mode-designer virksomhed. Ind fra højre træder den meget anderledes tænkende nye designer Alice Clarke (Greene), der i løbet af kort tid får vendt alt på hovedet i den traditionsrige forretning.
– Måske ikke umiddelbart opskrift på en stensikker vinder, men med soaps ved man aldrig rigtig helt.

Forrige historie
Ny lang Game Of Thrones trailer: Nu med drage!
Næste historie
Star Trek-legende skal være med i The Big Bang Theory
15 49.0138 8.38624 1 0 4000 1 https://www.tvserier.dk 300 0
%d bloggers like this: