Ashton Kutcher sender det første billede fra Two and A Half Men
Midt på ugen kunne tvkanalen CBS præsentere de tvserier, der får lov at dominere kanalens sendeflade til efteråret. Og ved samme lejlighed blev Ashton Kutcher for første gang vist frem, som erstatningen for Charlie Sheen i serien Two And A Half Men.
Kutcher har ikke været sen til at bruge sine over 6 millioner (!) twitter followers til at sprede budskabet om sin tilbagevenden til tv. Til den ventende verdenspresse sagde Kutcher ved præsentationen, at han har fået det bedste job i showbusiness og han er meget begejstret.
Men lige inden han gik på scenen til præsentationen snuppede han et billede af sig selv sammen med sine to nye kolleger, Jon Cryer og Angus T. Jones, og billedet røg afsted til Kutchers 6,78 millioner twitter followers!
Ashton Kutcher slog igennem i komedien That 70’s Show og har siden produceret tv og film. Og med sådan en twitter fanbase kan han nok skabe noget hype omkring sit nye job.