Charlie Sheen indrømmer: Jeg havde også fyret mig!

Det virker faktisk lidt som om, at Charlie Sheen er ved at være tilbage på samme planet som alle os andre.
Efter i lang tid at have kommet med den ene bizarre udmelding efter den anden, er han nu atter ved at være faktisk helt fornuftig at høre på. Da han i aftes besøgte Jay Leno og hans The Tonight Show var det i hvert fald som at opleve den gamle Charlie Sheen igen.
En afbalanceret, ærlig og smilende (og ædru) Charlie Sheen var i sit muntre hjørne, ligesom han undervejs i interviewet også måtte indrømme, at havde han været i Two and a Half Men-producer Chuck Lorres sko, havde han også fyret sig selv.
Da Leno spurgte, om han stadig var vred på Lorre og CBS, var svaret overraskende nok, at det var han bestemt ikke.
– Nej, nej, slet ikke. Jeg havde også sparket mig selv ud på røv og albuer. Men altså.. måske alligevel ikke på den måde, de gjorde. Jeg sagde nogle ting, der måske var lidt langt ude og skudt lidt over målet, men det var bare metaforer. Altså jeg troede jo ikke på, at jeg virkelig havde tiger-blod, vel? Det var bare jokes, forklarer Sheen overfor Jay Leno.
Direkte adspurgt om han dengang var ude af kontrol, var svaret fra superstjernen igen hudløst ærligt.
– Absolut.
Du kan se hele Charlie Sheen interviewet fra The Tonight Show med Jay Leno herunder. Vi beklager videoens lidt sløje kvalitet.