Community får sæsonfinale i spillefilmlængde
Maj måned er vigtig for de amerikanske tvstationer. For det første måles seertal ekstra grundigt i maj, og det er også i maj tvstationerne bestemmer hvilke serier, der skal være på programmet efter sommerferien.
Derfor er det rigtig gode tegn for komedien Cummunity, at tvkanalen NBC netop har bestemt, at seriens sæsonfinale får lov at vare halvanden time midt i den periode hvor seertallene bliver målt.
For endnu har Community ikke fået grønt lys til at vende tilbage med endnu en sæson til efteråret. Men at give serien en halvanden time lang finale midt i sweeps målingerne, som seertal-optællingen hedder, tyder på, at NBC har tro på at serien igen kan trække seere til.
NBC har endda også flyttet finaleafsnittet en uge frem, for at sørge for
afsnittet bliver vist under sweeps-målingerne. Det skriver The Futon Critic.
Community havde svært ved at trække seere til sidste efterår og fik som resultat en længere pause fra programplanen. Efterfølgende kom serien dog stærkt tilbage og det ser nu ud til at Community får en fjerde sæson frem for en lukning.
Finaleafsnittet af Community bliver sendt på NBC den 17 maj.