Endnu en Scrubs-stjerne vil være med i Cougar Town

Skaberen af Scrubs hedder Bill Lawrence og hans nye serie hedder Cougar Town. Eller ny er den ikke mere, men serien med Courtney Cox i hovedrollen er ved at få tilført mere frisk blod fra Lawrences gamle serie.
For Donald Faison, der spillede Dr. Turk i Scrubs, er varm på at være med i løjerne hos Cougar Twon.
– En gæsteoptræden i Cougar Town ville være sjovt, siger Faison til tvline.com.
– Jeg er sikker på, at når de på et tidspunkt får brug for attraktiv, ung, afro-amerikansk mand, så spørger de mig, og ikke Jaleel White, Taye Diggs eller Donald Glover… Det håber jeg da, siger Faison.
Cougar Town har allerede haft besøg af en anden Scrubs Stjerne i Ken Jenkins, der spillede Dr. Bob Kelso i Scrubs.
Både Zach Braff, der spillede hovedrollen som JD i Scrubs, Sarah Chalke, der spillede Elliot og Robert Maschio, der spillede The Todd har alle sagt ja til at være med i nogle afsnit af denne sæson af Cougar Town, så det bliver noget af et gensyn. Der er endnu intet nyt om hvorvidt de mange Scrubs.stjerner skal spille rollerne fra Scrubs eller noget helt andet.