Entourage film bliver skrevet lige nu

Manden bag Entourage har endelig sat sig ved tastaturet og er begyndt at skrive Entourage the movie! Det fortæller skuespiller Mark Wahlberg, der producerede Entourage.
– Doug Ellin sidder faktisk og skriver på manuskriptet lige nu. Han er endelig kommet i gang med at skrive, så forhåbentlig tager det ikke så længe endnu, siger Wahlberg til CNN.
Entourage kørte på HBO i otte sæsoner og lukkede i 2011. Der har været snak om en film siden før serien sluttede, men fremskridtet har været langsomt. Det skyldes, at Entourage-skaberen Doug Ellin har brugt tiden på en ny serie, kaldet 40. Men den sagde HBO for nylig nej tak til, og derfor har filmen fået nyt liv.
Hvis alt går efter planen kan Entourage-filmen få premiere allerede tidligt i 2013.