Family Guy skaber: Vi burde have lukket serien forlængst

Seth MacFarlane har haft stor succes med sine animerede serier, og det hele begyndte med Family Guy tilbage i 1999. Nu er Family Guy i gang med sin 10. sæson, og det er ærlig talt for mange, mener hovedpersonen.
Seth MacFarlane håber serien snart kan slutte, for den har allerede kørt for længe.
– En del af mig snes Family Guy skulle have sluttet for længst. Jeg synes syv sæsoner er den mest passende længde til en tvserie, siger MacFarlane.
– Når jeg taler med seriens fans håber jeg altid de siger at de er ved at være trætte af den. Der er masser af mennesker der siger de mener showet forlængst har toppet, men langt de fleste af dem bliver hvide i hovederne når jeg taler om muligheden for at lukke serien, fortæller Seth MacFarlane til The Hollywood Reporter.
Hvis det stod til Seth MacFarlane skulle serien lukke omgående og så skulle finalen komme som biograffilm, for at give den kreative frihed der skal til at lukke serien rigtigt ned.
Det er også svært at være meget uenig i MacFarlanes udlægning. Efter ti sæsoner føles Family Guy ikke helt så frisk som frem til sæson otte.
Trætheden er måske bedst illustreret af de tre Star Wars kopier som folkene bag har lavet med Family Guy personerne. Den første, Blue Harvest fra sæson seks, er fremragende og ret original. Mens den sidste, It’s a Trap, der lukkede sæson ni var nærmest kedelig.
Så måske er det snart på tide at sige farvel til Familien Griffin?