Gil Grissom vender tilbage til CSI: Crime Scene Investigation

CSI nærmer sig premieren på den 12 sæson. Der er lidt tegn på metaltræthed –  i hvert fald skal en endnu en ny skuespiller ind og stå i spidsen for retsmedicinerne i Las Vegas. Først var der William Petersen, han blev afløst af Laurence Fishbourne som efter tre år også har forladt serien. I den nye sæson er det i stedet Ted Danson, som overtager chef-rollen.
William Petersen er dog ikke helt færdig med CSI. Måske fordi filmkarrieren ikke helt har taget den fart han havde håbet, da han kvittede serien i 2009. I første omgang er der dog ikke tale om en permanent retur til Gil Grissom. Han vender tilbage i midten af sæsonen, når serien siger farvel til Marg Helgenberger.

Marg Helgenberger forlader CSI: Crime Scene Investigation

Helgenberger, der spiller Catherine Willows, har været med siden serien begyndte – det er inden den 12. sæson begynder 251 afsnit. Nu forlader hun serien, og derfor vender William Petersen tilbage som Gil Grissom, for at sige pænt farvel.
Det er en anden af seriens gamle stjerner, George Eads, som fortæller til tvguide.com, at William Petersen kommer tilbage lige i tide til at vinke farvel til Catherine Willows.
CSI producer Carol Mendelsohn siger, at det kunne udvikle sig til en længere retur for Gil Grissom, og at hun inviterer ham tilbage til serien hvert eneste år.
Det er planen at Marg Helgenbergers karakter forsvinder midtvejs i den kommende 12. sæson og at hun får en afsked, der er en action-stjerne værdig.