Glee: Alle stjernerne vender tilbage næste sæson
Du kan godt glemme alt om en tårevædet afsked med Lea Michele og Cory Monteith, der spiller Rachel og Finn, når tredje sæson af Glee slutter.
For selvom de populære karakterer fra serien stod til at skulle forlade Highschool, og dermed seriens univers ved udgangen af denne sæson, så er der fundet en løsning på problemet, så stjernerne kommer tilbage.
Cory Monteith og Lea Michele har begge bekræftet, at de vender tilbage.
– Ja, jeg Vender tilbage og jeg glæder mig rigtig meget, siger Cory Monteith til The Hollywood Reporter, og Lea Michele bakker op.
– Ryan Murphy (skaberen af Glee) har fundet en genial og banebrydende måde at inkludere os i den kommende sæson på, selvom vi står til at forlade skolen efter denne sæson. Og det er virkelig spændende, siger Michele.
Også Chris Colfer, der spiller rollen som Kurt Hummel i Glee har meldt ud, at han vender tilbage efter sommerferien.
Der har været spekuleret i, om det at de populære figurer skulle forlade McKinley Highschool, hvor Glee foregår, ville betyde at nogle af figurerne ville få deres egen serie, men de overvejelser er lukket efter den nye udmelding.