Hårdkogt Miami Vice stjerne skal spille frisør

Det er længe siden den mandlige Don Johnson smed de hvide jakkesæt og droppede turen I speedbåde ud for Miami. Men nu vender han tilbage til tv hos NBC, hvor han skal spille hovedrollen i den kommende serie ’A Mann’s World’.
Men der er tale om en noget anden rolle end han spillede som den hårdkogte betjent Sonny Crockett i Miami Vice og Don Johnson kommer måske til at smide noget af sit macho-image overbord når serien debuterer. For ikke alene foregår serien i en wellness-spa i Beverly Hills i bedste Ole Henriksen-stil, det er også manden bag Sex And The City der har fundet på A Mann’s World.
Don Johnson skal spille Allan Mann, der er frisør, i 50’erne, og som slås for at beholde sin salon. Derfor køber han huset ved siden af sin salon, for at lave det om til et wellness-sted. Det smager ikke ligefrem af biljagter og skuddueller.
A Mann’s World debuterer efter planen til efteråret på NBC.
Kilde: tvline.com