Hawaii Five-0 får Baldwin-besøg i den nye sæson

En af den sidste tvsæsons positive overraskelser var genindspilningen af den klassiske politiserie Hawaii Five-0. Første sæson af serien gjorde politidramaet til en af de mest sete nye serier i USA og derfor arbejder man nu på højtryk på at gøre Hawaii Five-0 sæson to lige så populær.
En af de ting, der skal sikre endnu en hit-sæson til Hawaii Five-0 er en rolle til en af Baldwin-brødrene, som skal være med i en håndfuld afsnit. Men det er ikke Alec Baldwin, der forlader jobbet på 30 Rock til fordel for ferieøen i stillehavet. Der er tale om lillebror William Baldwin.
William Baldwin skal spille en korrupt politimand, der bliver smidt ud af korpset efter han bliver opdaget. Siden er han begyndt at samarbejde med andre kriminelle eks-politimænd.William Baldwins karakter vil løbe ind i problemer med en anden gæstestjerne, Tom Sizemore, der også spiller en større rolle i den nye sæson af Hawaii Five-0.
Sidst vi så noget til William Baldwin på tv var det i den kortlivede Dirty Sexy Money, overfor Donald Sutherland og Peter Krause (Six Feet Under). Senest har han spillet mindre roller i serierne Parenthood og Gossip Girl.
Den tidligere Lost stjerne Terry O’Quinn har også sagt ja til en gæste rolle i den ny sæson af Hawaii Five-0, der vender tilbage den 19. september.