Her er den nye Sarah Lund
Forbrydelsen bænkede hele nationen foran fladskærmen da den løb over skærmen herhjemme i 2007, og den har haft samme flotte resultater i flere andre europæiske lande. BBC har netop købt Forbrydelsen 2, fordi den første sæson har trukket usædvanligt mange briter til skærmen, selvom de sender den danske udgave.
Men den danske udgave vil de ikke vise i USA. Der har tv-kanalen AMC, som også viser Mad Men og The Walking Dead, valgt at genindspille serien, som får amerikansk premiere 3. april. Mordet på Rosie Larsen, som offeret hedder i The Killing, sker i delstaten Seattle og det er her Sarah Linden, som er den amerikanske pendant til Sarah Lund, får til opgave at finde hende og ikke mindst morderen.
Selvom sproget er skiftet ud og navnene også smager en smule mere amerikansk, ser det ud til at de amerikanske producenter har været meget tro mod det danske forlæg. I hvert fald er den islandske sweater bibeholdt, og Mireille Enos, der spiller Sofie Gråbøls rolle, ligner den berømte danske figur temmelig meget.
Serien hedder The Killing når den debuterer på amerikansk tv. Og det gør den altså med en 2 timers premiere den 3. april.