Her er holdet på Michael J Fox nye komedieserie

Efter en flot filmkarriere trappede Michael J Fox ned for skuespillet da han blev diagnosticeret med Parkinsons. Men de seneste par år han han gæsteoptrådt i flere serier, og nu har han fået mod på at tage hovedrollen i en ny serie.
Den kommende serie har endnu ikke fået et navn, men den handler Michael J Fox, der spiller nyhedsværten Mike Burnaby, som er ved at vende tilbage til sit job på tv, efter han har været i behandling for parkinsons. Tvkanalen NBC har bestilt 22 afsnit af serien, der begynder optagelserne i New York i slutningen af januar.
Til at spille Mike Burnabys selvoptagede søster, har holdet bag serien hyret skuespillerinden Katie Finneran, fra komedien I Hate My Teenage Daughter. Conor Romeo, der hidtil har været med i serien Person of Interest spiller Burnabys ældste søn, mens den yngste søn skal spilles af barrneskuespilleren Jack Goor. Wendell Pierce, der var med i The Wire, skal også spille en rolle i Michael J Fox-serien.
Der er store forventninger til Michael J Foxs tilbagevende til tv – og tvkanalen NBC forventer sig da også meget af samarbejdet.
– Det er en fantastisk serie. Michael kom ind og fortalte os om ideen med serien, som er totalt inspireret af hans eget liv som far og familiemand, der slås med sin Parkinsons sygdom, siger NBCs underholdningschef Jennifer Salke om projektet.