Johnny Depp-film på vej som tvserie

En tv-udgave af Tim Burtons film Sleepy Hollow, med Johnny Depp og Christina Ricci i hovedrollerne, er nu på vej som serie.
Den nye udgave af Sleepy Hollow vil udspille sig i moderne tid, i modsætning til filmen. Serien skal handle om Icabod Crane (i filmudgaven spillet af Johnny Depp), der er en dygtig efterforsker, som hjælper den lokale sheriff med at opklare uforklarlige hændelser i den lille by Sleepy Hollow.
The Legend Of Sleepy Hollow er en novelle fra 1800-tallet, som inspirerede instruktør Tim Burton til at lave en film i 1999.
Det er de to Star Trek og Transformers forfattere Roberto Orci og Alex Kurtzman, der vil bringe fortællingen ind på tvskærmen. Det skriver deadline.com.
Orci og Kurtzman har stået bag en mængde af Hollywood-succeser de senere år, og på tv har de skrevet og produceret Hawaii Five-O og sci-fi serien Fringe. De to er netop blevet hyret til at skrive en ny Spider-man film.
Der er endnu ikke fundet skuespillere til rollerne i Sleepy Hollow, men instruktøren bag genindspilningen af actionfilmen Totall Recall, Len Wiseman, skal instruere det første afsnit.
Total Recall får premiere senere i år og er en opdateret udgave af den klassiske sci-fi film fra 1990 med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen. I 2012 udgaven er Colin Farrell hovedperson.