Mød McGees bedstemor i den ny sæson af NCIS

Der har udviklet sig en tradition for at NCIS-holdet får besøg familien. Både Gibbs far, Tonys far og McGees søster har allerede været med i serien, og nu er turen kommet til en bedstemor.
Det er igen McGee, der får familiebesøg, men denne gang er det hans bedstemor, der dukker op midt i et afsnit af den nye sæson af NCIS.
Rollen som bedstemor McGee skal spilles af den rutinerede skuespiller Lily Tomlin, der senest har været med i The West Wing og Desperate Housewives. Tomlin tv-debuterede allerede tilbage 1966, og har siden haft roller i serier som The Simpsons og Will & Grace.
– Vi er meget spændte på at have den talentfulde Lily Tomlin med som McGees bedstemor. Vi er sikre på hun vil tilføre ekstraordinært hjerte og humor til showet og holdet er alle sammen begejstrede over at have hende med, siger Gary Glasberg, der er producer på NCIS til ew.com.
Men det tyder ikke på det er en hvilken som helst bedstemor der kommer på besøg. Det bliver tydeligt hvor McGee har sine evner fra, hvis man skal tro folkene bag NCIS.
– Lad ikke ordet bedstemor snyde dig, Penelope (som bedstemor McGee hedder til fornavn) er skarp og vi skal lære nogle ting om McGees familie, som aldrig tidligere har været afsløret, siger Gary Glasberg.
NCIS overtog sidste år titlen som den mest sete tvserie i USA med knap 20 millioner seere hver uge. Den nye sæson 9 vender tilbage den 20 september.