Manden bag Bones: Jeg regner med endnu to sæsoner

Folkene bag Bones sad på kanten af stolen sidste forår. For tvkanalen FOX, der viser serien, ventede til sidste øjeblik inden de gav grønt lys til sæson 7 af Bones. Angiveligt fordi seriens faldene seertal gav overvejelser om en aflysning.
Men to drivende kræfter bag Bones, Hart Hanson og Stephen Nathan, mener ikke Bones er i fare for lukning. Faktisk lige det modsatte.
– Der er altid en forretningsmæssig side af sagen, som skal falde helt på plads. Men, jeg hader at sige det her, på mange, mange måder, er Bones FOXs mest succesfulde dramaserie. Jeg er ret sikker på, at vi kommer tilbage til både sæson 8 og 9 af Bones, siger Hart Hanson til deadline.com.
I begyndelsen af sæson 7 af Bones fandt de to hovedrolleindehavere i serien endelig sammen – noget seriens fans nok har ventet på i seks år. Og folkene bag serien er så sikre på at Bones vender tilbage med endnu en sæson, at sæson 7 ikke slutter blidt, men med en cliffhanger, som man regner med at skulle følge op på i Bones sæson 8.