McDreamy er klar til at tage endnu en sæson i Grey's Anatomy

Hidtil har Patrick Dempsey fastholdt, at han er færdig med Grey’s Anatomy, når den igangværende ottende sæson slutter. Men nu er der nye toner fra Dempsey, der siger han vil tage en sæson mere, hvis hans krav til kontrakten bliver mødt.
Patrick Dempseys store passion er bilvæddeløb, og det er et krav at han får fritid fra Grey’s Anatomy til at køre løb.
– Det vigtigste for mig i de her forhandlinger er, at jeg får fri fra arbejde til at køre. Hvis vi kan aftale, at jeg ikke misser nogle løb, så bliver jeg nok på Grey’s Anatomy, siger Patrick Dempsey.
Tvkanalen ABC, der sender Grey’s Anatomy, har stadig stor succes med Grey’s Anatomy, der normalt er den den mest sete i det tidsrum hvor seriens nye afsnit vises torsdag aften. Det betyder også noget for Dempseys overvejelser.
– Serien klarer sig rigtig godt. Vi var nummer et torsdag aften så serien er fortsat populær. Jeg nyder serien og jeg kan arbejde samme sted så jeg er tæt på min familie. Forhåbentlig kan vi blive enige om en aftale, siger Patrick Dempsey til People Magazine.
Også Ellen Pompeo, der spiller Meredith, og Sandra Oh, der spiller Christina, har sagt, at de er tvivlsomme til en eventuel sæson ni. Men det kan være den rigtige kontrakt kan overtale dem til også at tage en sæson mere på Seattle Grace hospitalet.