Modern Family stjerne: Ty Burrell er vildt god
Komedieserien Modern Family var en af de helt store vindere ved den netop overståede Emmy uddeling. Serien trak priser hjem i flere store kategorier – blandt andet til de to skuespillere Ty Burrell og Julie Bowen.
Skal Man tro Julie Bowen er det intet tilfælde, at Ty Burrell vandt Emmy-prisen for bedste mandlige birolle i en komedieserie.
– Jeg kunne tude bare ved at tale om Ty Burrell. Her er en mand der bor i staten Utah. I underholdningsindustrien er langt de fleste bundet sammen med Hollywood, Beverly Hills eller Malibu. Det her er en mand, der er forbundet til Utah, siger Julie Bowen.
– Han er også den mest skræmmende person jeg kender, fordi han er så god, at du ikke ved hvad han kommer med lige om lidt, fortæller Julie Bowen til More Magazine.
Modern Family vandt også prisen for bedste komedieserie ved Emmy uddelingen. Men Julie Bowen har også selv succes. Hun vandt Emmy prisen for bedste kvindelige hovedrolle i en komedieserie, og det anerkender Ty Burrell med lige så flotte ord.
– Hun er ikke bange for at se dum ud. Kvinder i Hollywood har det ikke nemt med at se dumme ud eller være grimme for at lave en god joke, eller være ude af kontrol på en måde, der ikke er flatterende. Men det gør Julie altid, hun er all in, siger Ty Burrell om sin co-stjerne på Modern Family.
I alt stak Modern Family af med fem Emmy-priser ved uddelingen.