MTV udvikler ny serie baseret på Scream gyserfilmene

MTV er for længst hold op med at fokusere på musik-tv og har flyttet indsatsen til masser af reality-tv. Men der bliver også plads til tvserier.
Den seneste ide til en serie som MTV vil lave, er baseret på de fire Scream gyserfilm, der alene I USA har solgt biografbilletter for 300 millioner dollars.
Filmene handler om en morder i en mystisk hvid maske, der gør hvad han kan for at skære så mange fulde teenagere i stykker som muligt. Filmene er lavet af Wes Craven, men der er endnu ikke noget nyt om hvorvidt han også skal stå bag tvkameraet.
Neve Campbell fra serien Party Of Five og Courtney Cox fra Venner spiller store roller i filmene, men de to har ikke meldt ud om de også skal være med på tv.
Scream serien bliver lavet af de to tidligere MTV chefer, Tony DiSanto og Liz Gateley, der nu har deres eget produktionsselskab. De leder lige nu efter en forfatter, der kan skrive et pilotafsnit.
Kilde: tvline.com.