Officielt: Netflix genopliver Gilmore Girls

Har du savnet den lille by Stars Hollow, Rory og Lorelai? Så er der et glædeligt gensyn med det hele på vej!
For Netflix bekræftede fredag, at Gilmore Girls vender tilbage med helt friske afsnit. Eller afsnit er måske så meget sagt, for planen er at lave 4 afsnit i filmlængde, for at give seriens fans et ordentligt farvel med hele universet.
Gilmore Girls fik syv sæsoner, men den sidste var uden seriens skaber Amy Sherman-Palladino. Hun er tilbage til de fire nye film, der skal foregå på fire udvalgte tidspunkter for at runde historien ordentligt af.

De (fleste) kendte ansigter fra Gilmore Girls er tilbage

De fleste af bærende figurer fra serien er også med i de fire nye film. Efrer lange forhandlinger, har Lauren Graham og Alexis Bledel sagt ja til at vende tilbage i rollerne som Lorelai og Rory. Scott Patterson (Luke) og Kelly Bishop (emily Gilmore) er også med, og det er Keiko Agena (Lane Kim) og Sean Gunn (Kirk) også.
Listen mangler dog Melissa McCarthy, der spillede Sookie i 153 afsnit af Gilmore Girls. Hendes filmkarriere eksploderede efter serien lukkede i 2007, så det er endnu uvist om hun også vender tilbage.
Netflix bekræftede aftalen med dette tweet, fredag: