Nu er The Witcher på Netflix helt holdt op med at være vedkommende
Netflix-udgaven af historien om The Witcher begyndte virkelig godt. Så tabte serien retningen og sit momentum i sæson to. Og i sæson tre er den nærmest blevet helt ligegyldig.
Netflix-udgaven The Witcher begyndte virkelig godt. Så tabte serien retning og momentum i sæson to. I sæson tre er den nærmest blevet helt ligegyldig.
The Witcher, Sæson 3, Netflix
Netflix-udgaven af historien om The Witcher har i tredje sæson kastet alt det overbord, der gjorde den underholdende, seværdig og vedkommende i begyndelsen. The Witcher ender med et ærgerligt farvel til Henry Cavill og et akut behov for at skifte ud bag kameraet, hvis fremtiden skal reddes for Netflix' store, fejlslagne fantasy-satsning.
Sæson tre bliver Henry Cavills sidste i titelrollen som Geralt of Rivia i The Witcher. Det ligner den helt rigtige beslutning af Cavill, der kun i glimt fik lov at folde sig ud som den muterede kriger og monsterjæger, som burde være omdrejningspunktet for hele fortællingen. I stedet endte hovedpersonen som statist en storpolitisk fantasy-konflikt.
For The Witcher gik fra at være en blodig og modig eventyrfortælling, fuld af monstre og moralsk anløbne mennesker, til at handle mest om royale figurer uden tydelig motivation. Konger og prinser, du ikke kender, der holder dramatiske taler i tronsale, du ikke ved hvor er, om emner der ikke betyder noget.
Eventyret er væk. Og det er en helt igennem elendig udvikling for en serie, der lever allermest i de små fortællinger om skjalde, hverdagsmonstre og moralsk anløbne småfolk i en fjern eventyrverden.
The Witcher er på meget galt spor
Måske er det showrunner Lauren Schmidt Hissrichs tid som forfatter på The West Wing, der har fået hende til at styre eventyrserien i en fantasy-politisk retning. Men hun og resten af forfatterne har ikke i nærheden af det greb om dialog og politik, som Aaron Sorkin leverede i The West Wing eller som George R.R. Martin mestrer i forlægget til Game of Thrones og House of the Dragon.
Resultatet er, at Henry Cavill ikke stråler som Geralt of Rivia. Han ender som en bifigur, i sin egen serie. Han drukner i ligegyldige politiske dialoger og agendaer som ingen kan finde hoved og hale i. Ikke engang i Cavills sidste afsnit - afsnit syv i den nyligt afsluttede sæson tre - er han hovedpersonen. Han ligger - bogstaveligt talt - i sengen det meste af tiden.
En sørgerlig afsked med Henry Cavills Witcher i sæson 3
Hvis man har konspiratoriske briller på, ligner afslutningen på Henry Cavills tid som The Witcher en stor fed fuckfinger til den tidligere Superman-skuespiller.
Cavill har i løbet af serien flere gange udtalt, at han gerne så serien holde sig mere til de bøger, den er baseret på. Som svar har forfatterne kastreret Geralt og reduceret ham til tilskuer til begivenhederne.
The Witcher kørte for alvor i grøften i sæson to, hvor serien helt stak af fra kildematerialet og de centrale figurer. Det bliver der kun delvist rettet op på i sæson tre af The Witcher, der stadig er tynget af elvere, magikere og kedelige kongelige, der skændes om et eller andet tilfældigt i stearinoplyste slotte.
Jo, vi får et større slag med masser af magi i anden halvdel af sæson tre. Og Cavill får også muligheden for at spænde Witcher-musklerne en sidste gang. Men ret hurtigt derefter bliver han ligegyldig. Igen.
Er der en (blød) kursændring på vej i The Witcher?
Vi ved allerede, at Henry Cavill bliver skiftet ud med Liam Hemsworth i sæson fire af The Witcher. Men det ligner nu også, at serien kommer til at lade det ske helt uden at anerkende udskiftningen, eller skrive det ind som en del af fortællingen.
Og det blev heller ikke til noget storslået farvel til Henry Cavill. Han humper ud af bagdøren.
Resten af skuespillerne, der har fået uforholdsmæssigt meget skærmtid de sidste to sæsoner, bliver der også luget ret kraftig ud i hen imod slutningen af tredje sæson. Næsten som om The Witcher - helt uden ellers at ville anerkende det - forsøger at rette op på den fejlslagne kurs, der blev lagt i sæson 2, og geare op til en blød genstart i den kommende sæson.
Det er isoleret set nok klogt. For det er tankevækkende hvor langt The Witcher endte med at komme fra alle de styrker, som første sæson viste. The Witchers helt centrale figurer er endt som en alt for lille del af den bærende historie. Der er langt mere ligegyldig snak end handling. Det er særdeles småt med action og monstre. Og så er humoren (rigtig) langt væk.
Måske kan en ny witcher i hovedrollen puste nyt liv i serien? Måske skal udskiftningerne i højere grad ske bag kameraet, hvis det skal lykkes.