Parks And Recreations Nick Offerman: Patricia Clarkson er hysterisk sjov

· 1 min læsning

I den nye sæson af Parks And Recreation kan vi se frem til at møde den frygtindgydende Tammy 1.
Nick Offerman spiller Ron Swanson i komedieserien Parks And recreation. I løbet af de første sæsoner mødte vi hans ekskone Tammy 2, der kunne få Ron Swanson helt ud i tovene. Men i den kommende fjerde sæson får vi også lov at møde den første  ekskone, Tammy 1, og hun skulle få Tammy 2 til at ligne en sød kattekilling.

Patricia Clarksson  - Parks And recreation, Tammy 1

Patricia Clarkson spiller Tammy 1 i Parks And Recreation sæson 4


Tammy 1 bliver spillet af Patricia Clarkson, og det gør hun rigtig godt, hvis man skal tro Nick Offerman.
– Hun har overgået vores forventninger. Ikke alene er hun smuk og en en fantastisk skuespillerinde, men hun er også hysterisk sjov. Jeg tror alle på holdet bare blev væltet omkuld over hvor sjov hun er i serien, siger Nick Offerman.
Tammy 1 har en helt anden magt over Ron end Tammy 2. De to har en lang forhistorie sammen, som der bliver dykket ned i, lyder det fra folkene bag Parks And Recreation.
Der går også rygter om at vi kommer til at møde Tammy 0 – altså Ron Swansons mor, i Parks And Recreation sæson 4.
Parks And Recreation kan for tiden ses flere gange om ugen på DR HD, og den nye sæson vender tilbage den 22. september i USA.

Lignende artikler

Store stjerner siger ja til Fleischman Is In Trouble

Christian Slater og Josh Radnor, der spillede Ted i How I Met Your Mother siger ja tak til roller i stjernebesat miniserie.

· 1 min læsning
Netflix laver Game of Thrones Samurai-kopi
· 1 min læsning