Patrick Dempsey: håber afskeden bliver så McDreamy som muligt

Grey’s Anatomy-stjernen Patrick Dempsey chokerede fornylig seriens mange fans ved at sige, at han regner med, at den kommende sæson bliver hans sidste på den populære serie, der på dansk har titlen Greys Hvide Verden.
Og selv om han endnu ikke har meldt noget officielt ud, så benægter stjernen heller ikke, at han kan forlade serien. Ifølge msnbc.com svarede Patrick Dempsey nemlig noget kryptisk, da han ved premieren på hans nyeste film, Transformers: Dark of The Moon, blev spurgt til rygterne om hans afsked med Grey’s.
– Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske med showet – og det tror jeg heller ikke, de selv ved, siger Patrick Dempsey.
Dog tilføjede Dempsey, og understregede at det var rent hypotetisk, at hvis hans meget afholdte karakter Dr. Derek Shepherd, også kendt som McDreamy, skal forlade Seattle Grace, så håber han, at det sker sammen med hans store kærlighed, Meredith Grey (spillet af Ellen Pompeo), og at det bliver lige præcis så romantisk, som man forestille sig.
– Jeg synes, at de skal gå sammen mod solnedgangen, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg synes de skal bevare det hos ham, og han skal forlade serien så McDreamy-agtigt som overhovedet muligt, siger altså Patrick Dempsey.
Hvad der kommer til at ske med serien – og med McDreamy – venter vi spændt på at finde ud af.