Rap Fyr I LA-stjerne: Vil aldrig mødes med røvhullet Will Smith

Holdet fra serien The Fresh Prince Of Bel Air, på dansk kaldet Rap Fyr I LA, har netop mødtes for at mindes deres seks sæsoner på tv. Men mødet blev til uden selskab fra Janet Hubert, der spillede Tante Vivian i seriens tre første sæsoner. For hun kan ikke holde Will Smith ud og mener han skylder hende en undskyldning.


55 årige Janet Hubert spillede Will Smiths tante fra 1990-1993, hvorefter hun blev udskiftet med skuespillerinden Daphne Maxwell Reid. Og det tyder på Will Smith var med til at tage den beslutning.


– Der bliver aldrig nogen genforening, for jeg vil aldrig lave noget som helst med et røvhul som Will Smith, siger Jane Hubert til tmz.com.
– Han er stadig en egoist og er aldrig vokset op. Den her konstante genforenings-ting vil aldrig ske mens jeg lever med mindre der kommer en undskyldning, og det ord kender Will Smith ikke, siger Jane Hubert.


Da Janet Hubert forlod Rap Fyr I LA i 1993 var det angiveligt fordi, hun havde brudt sin kontrakt med serien. Men I sin bog om tiden på tv, Perfection Is Not A Sitcom Mum, langer hun flere gang ud efter seriens bagmænd, og beskyder dem for at fjerne skuespillere fra serien, der kunne overstråle Will Smith. Ligesom hun er vred over, at Will Smith i høj grad blev brugt til at promovere serien, på bekostning af andre skuespillere i serien, der blev skubbet i baggrunden.


Fejden mellem Will Smith og Janet Hubert har varet siden hun forlod serien.