Rolling Stones guitarist får sit eget tvshow
64 er ingen alder!
Det beviser – igen – en af verdens største rock ‘n’ roll stjerner, Rolling Stones-guitaristen Ronnie Wood, når han til februar næste år får premiere med sit nye tv-program, der naturligvis handler om: rock ‘n’ roll!
Den aldrende superstjerne får sit eget musikprogram på Sky Arts, hvor han skal præsentere den nyeste pop- og rockmusik for de britiske tv-seere.
Tv-programmet er en ren kopi af det ultra-populære radioprogram, der i år gav rock-ikonet Ronnie Wood en Sony-award som årets musikalske radio-personlighed skriver The Mirror i dag.
Ronnie Wood er lidt af et trækplaster, så Sky Arts forventer at fylde studiet med de største rock og popstjerner, der skal interviewes om karrierens op og nedture af legenden selv.
– Og naturligvis også lige give et enkelt nummer med på vejen.
Ronnie Wood selv glæder sig da også helt vildt til at komme fast på tv:
– Jeg har haft det så sjovt med mit radioprogram og ha haft stor succes ved de seneste prisuddelinger, så jeg er virkelig begejstret ved udsigten til at vi nu kan give seerne en chance for at komme med bag kameraet ved at gå på tv, siger Ronnie Wood til The Mirror.
Wood siger til The Mirror, at showet i høj grad bliver båret af de live-optrædender, som superstjernen utvivlsomt nok skal hive ind – tilsat et livligt debatelement med den altid meningsfaste Stones-guitarist.
Superstjernens nye tvshow får premiere på Sky Arts til februar.