Se The Dark Knight på Facebook

Streaming er film og tv-producenternes nye store indtjeningsmulighed. I USA har tjenester som Netflix og Hulu allerede tusindvis af betalende gæster, som har abonnement på et streaming ta’selvbord af film og tvserier.
Nu vil Facebook også være med, og derfor har det sociale netværk lavet en aftale med filmselskabet bag Batman-filmen The Dark Knight, om at tilbyde mange millioner facebook-brugere muligheden for, at de kan streame filmen på lejebasis. Og det er bare begyndelsen, for film og tv-producenter vil meget gerne tilbyde deres indhold til facebooks mange millioner brugere.
I praksis kommer det til at foregå sådan, at man betaler et mindre beløb og har så adgang til indholdet, i dette tilfælde filmen, i 48 timer. Samtidig har man adgang til alle sine facebook-funktioner, så man kan skrive opdateringer til vennerne, eller chatte samtidig med filmen kører.
Warner Bros. som står bag Batman-filmene siger, at de er først med at prøve betalt streaming via facebook. The Dark Knight skal ses som en test af det nye setup, men man regner med der kommer mere indhold til i de kommende måneder. Det kan være en åbning for at du kan få nye tvserier direkte i din facebook-profil!
Det koster 30 facebook-credits, eller hvad der svarer til 3 amerikanske dollars at The Dark Knight. Indtil videre er det dog kun de amerikanske facebook’ere der har muligheden for at leje film i det sociale univers, men bliver det en succes kan vi måske håbe på lignende muligheder herhjemme.