Se traileren: I ny serie fra JJ Abrams forsvinder al elektricitet på jorden

Masser af serier er lukket i den forgangne uge for at give plads til nye serier i næste tv-sæsons program. Og selvom producer JJ Abrams ikke havde meget succes med sin seneste serie Alcatraz, der netop er lukket, så er hans tv-ideer stadig i høj kurs.
Derfor har tvstationen NBC allerede bedt om en sæson af Abrams nye serie, som får premiere efter sommerferien. Serien hedder Revolution og har en simpel præmis: Hele vores samfund kører på elektricitet, så hvad sker der hvis den elektricitet med ét forsvinder over hele jorden?
Revolution begynder 15 år efter strømmen forsvandt. Nu er samfundet styret af lokale krigsherrer og militante organisationer. Men er der en måde at få strømmen tilbage på? Og hvem slukkede i første omgang?
Revolution kommer altså fra JJ Abrams, og har David Lyons (The Cape), Billy Burke (Twilight) og Giancarlo Esposito (Breaking Bad) i hovedrollerne. Også bag kameraet er der starpower i Revolution. Det er nemlig Jon Favreau som har instrueret første afsnit af Revolution. Favreau har lavet de to Iron Man film.
Se traileren til Revolution her: