Seriepremierer i januar: Hvad skal du se?

HBO Nordic

Billions

Damian Lewis og Paul Giamatti krydser klinger i et spil om de helt store penge i New Yorks finansverden.
De to første afsnit er på HBO Nordic lige nu

The Shannara Chronicles

Mange år ude i fremtiden kæmper en elverprinsesse og et menneske mod en horde af dæmoner, der er på nippet til at overtage jorden. The Shannara Chronicles kan måske bedst beskrives som MTVs bud på Game of Thrones.

Black Sails: Sæson 3

I Black Sails får du forhistorien til den legendariske fortælling om Skatteøen. Kaptajn Flint samler et ungt crew, der plydnrer hvad de kan, samtidig med at de må leve med at være udråbt til ‘fjender af menneskeheden’ af kongemagten.

Netflix

Chelsea Does

Komikeren og talkshow værten Chelsea Handler prøver kræfter med ægteskab, racisme, stoffer og kulturen i Silicon Valley i ny dokumentaristisk serie i 4 afsnit.

Agent Carter: Sæson 2

I 1946 bliver Howard Stark (Iron Mans far) anklaget for landsforræderi, og derfor hyrer han i al hemmelighed agenten Peggy Carter til at hjælpe med at rense sit navn.

Viaplay

The X-Files

Ikke bare har Viaplay købt de seks nye afsnit af The X-Files, som du kan se fra den 28. januar, du kan også se de ni foregående sæsoner af serien som opvarmning til Mulder og Scullys tilbagevenden.

Mozart in the Jungle

Begge sæsoner af serien om hvad der sker efter koncerterne hos de klassiske orkestre i New York er nu tilgængelige på Viaplay. Der er masser af stoffer, sex og intriger at følge med i.

The White Queen

I 1400-tallet er det engelske kongerige inde i en turbulent tid. Gennem 3 kvinders øjne følger vi to stærke families kamp om tronen.