The Big Bang Theory: Leonard og Penny er ikke færdige med hinanden endnu

Det er efterhånden mange afsnit siden Leonard og Penny var i et forhold, i komedieserien The Big Bang Theory. Men selvom de begge to har fundet andre forhold undervejs, så har de ikke givet slip på hinanden, hvis man skal tro Kaley Cuoco, der spiller Penny.
For i et af de nye afsnit vil Penny og Leonard gå i byen sammen, for at se om de har en chance for at være platoniske venner. Men det viser sig, at de ikke kan lade være med at prøve at gøre hinanden jaloux.
– Det ser ud til at gå rigtig fint, men så går det groft ned ad bakke, og det er de to ikke så sikre på hvordan de har det med, fortæller Kaley Cuoco til The Hollywood Reporter.
Leonard og Penny går ud og får en drink på en lokal bar, men det ender hurtigt med at de prøver at score alle andre i baren for at gøre hinanden jaloux.
– Der er helt sikkert noget flirten og jalousi imellem dem, hvor de finder ud af at de måske hverken er klar til at hænge ud som venner, eller date andre. Jeg tror de bekymrer sig om hinanden, og de er bare ikke 100 procent klar til at give slip på hinanden endnu, siger Kaley Cuoco, der godt kan forstå, hvis fans af The Big Bang Theory helst ser Leonard og Penny finde sammen til sidst. For sådan ville hun også selv have det.
– Hvis jeg fulgte med i serien og jeg var fan, så ville jeg have dem til at finde sammen igen, og sådan tror jeg mange fans af serien har det. Det handler bare om at finde den rigtige vej tilbage til forholdet, siger Kaley Couco.
The Big Bang Theory har taget hul på sin femte sæson i år, og vil i løbet af sæsonen når afsnit nummer 100 om de fire nørdede forsker-venner og pigen Penny.