Tina Feys opfølger til 30 Rock kommer på Netflix

Tina Feys nye serie foregår i New York, ligesom 30 Rock. Den har Jane Krakowski i en hovedrolle, ligesom 30 Rock. Den er skabt af Tina Fey, ligesom 30 Rock. Men der stopper lighederne også. For den nye komedieserie Unbreakable Kimmy Schmidt, har en af stjerne fra The Office i hvoedrollen og så kommer den ikke på gammeldags tv, men på Netflix.

Fra en kult til New York

I Unbreakable Kimmy Schmidt bliver Kimmie, der bliver spillet af Ellie Kemper fra The Office, reddet fra en religiøs kult, hvor hun har været fanget i 15 år. I kølvandet på redningskationen får Kimmie sine 15 minutters berømmelse, der kulminerer med et besøg på The Today Show i New York, hvor hun fortæller sin historie.
Og i stedet for at springe på en bus tilbage til Indiana efter interviewet, bliver hun i New York for at begynde forfra på sit liv. Det begynder da hun flytter ind hos en skuespiller, der kæmper for at slå igennem, og får arbejde som barnepige hos en rig familie, med Jane Krakowski i spidsen. Krakowski spillede den krævende diva Jenna, i 30 Rock.

Unbreakable Kimmy Schmidt får to sæsoner på Netflix

Tvstationen NBC har allerede lavet den første sæson af Unbreakable Kimmy Schmidt. Men den stod til aldrig at bive sendt, fordi NBC har andre serier de tror mere på. Derfor har stationen solgt serien til Netflix, som vil vise minimum to sæsoner af Unbreakable Kimmy Schmidt, og den første får premiere på stremingtjenesten til marts, hvor hele første sæson bliver tilgængelig, så den kan bingewatches af 30 Rock og The Office fans.