Two And A Half Men kan fortsætte i årevis endnu

Da Charlie Sheen blev uvenner med skaberen af Two And A Half Men tidligere på året var det længe usikkert om tidens mest populære komedieserie kunne overleve. Nu har Ashton Kutcher overtaget Charlie Sheens plads i serien, som er godt i gang med sin 9. sæson. Og selvom Kutcher kun har skrevet kontrakt for én sæson, bliver ikke den sidste, hvis man skal tro chefterne bag serien.
For chefen for tvkanalen CBS, der sender Two And A Helf Men har meldt ud, at han er glad for den nye udgave af serien, hvis første afsnit af den nye sæson havde næsten 28 millioner seere.
– Med de tal som Two And A Half Men præsterer for tiden, kan serien være på skærmen i mange, mange år endnu, siger chef for tvstationen CBS, Les Moonves ifølge thewrap.com.
Men derfor var det alligevel ikke sjovt at skulle skille sig af med seriens stjerne Charlie Sheen.
– Når man har været i gamet så længe som jeg, så ved man sådan noget lort kan ske. Men det var bare ikke sjovt. Det er aldrig godt for en tvserie når der er advokater involveret, siger CBS chef Les Moonves til thewrap.com.
For nylig mistede Two And A Half Men titlen som den mest sete komedieserie på amerikansk tv til de nørdede venner i The Big Bang Theory. Men Ashton Kutcher, Jon Cryer og de andre på ‘Men’ leverer stadig stærke seertal i størrelsesordnen 13-15 millioner på ugebasis.