Moon Knight er flot, velproduceret og for det meste dødkedelig

Disney+ prøver at genskabe det hit de fik med The Mandalorian. The Book of Boba Fett var ikke svaret og det er Moon Knight umiddelbart heller ikke.

Jo jo, Moon Knight er flot. Oscar Isaac er go’. Det er han altid. Og introduktionen af egyptiske guder er et fint anderledes twist. Men Moon Knight mangler i billedet. Der sker simpelthen alt, alt for lidt, der har noget med den titulære figur at gøre.

Fire afsnit inde er her hvad vi ved: Steven er (karikeret) brite, som arbejder på et museum i London. Han tror han går i søvne, men han lider i virkeligheden af personlighedsspaltning. Den ene af hans personligheder, Marc, er en amerikansk håndlanger for en egyptisk gud. Nu er en håndlanger for en anden egyptisk gud dukket op for at åbne sin herres grav. Ham skal Steven/Marc stoppe, fordi…han er ondere end den anden gud? Nååh ja, og Marc er gift. Det har taget knap 4 timer.

Vi ved ikke hvorfor Steven har flere personligheder. Eller hvorfor han pludselig opdager den nye personlighed, Marc. Vi ved ikke (præcis) hvorfor Marc hjælper en gud. Eller hvorfor det er vigtigt at få stoppet den anden gud - altså; hvorfor er den ene gud bedre eller værre end den anden? Og hvad er det Moon Knight kan? Hvorfor har en egyptisk gud en håndlanger på jorden?

Handler Moon Knight overhovedet om Moon Knight?

Ok, ret skal være ret; der sker noget i Moon Knight. Vi rykker fra London, til Italien, og Egypten. Men det er bare ikke ret meget af det, der sker, der handler om Moon Knight-figuren. Eller noget, der fortæller os noget om hvad eller hvem Moon Knight er. Og det betyder, at det bliver voldsomt svært at investere sig i handlingen på skærmen.

Lige nu (efter fire afsnit) føles det som om Moon Knight skulle have været en film på to timer, frem for en serie på seks. Rettere; baseret på hvad vi har set, skulle den slet ikke have været nogen af delene.

Måske åbner Moon Knight virkelig for posen i de sidste to afsnit, og vender hele verden på hovedet. Og så viser det sig måske, at to afsnit mere måske er alt for lidt? I værste fald lander Moon Knight bare som et slattent set-up til sæson 2.

Lige nu er det en Moon Knight-serie, der ikke handler ret meget om Moon Knight.

To afsnit tilbage: Er det to for meget eller to for lidt?

I slutningen af fjerde episode tager Moon Knight så et voldsomt venstresving. Hele præmissen for de første tre-en-halv time ser ud til at blive smidt ud af vinduet, til fordel for en helt ny virkelighed.

Eller hvad? Er der bare flere forvirrende mind-games, der dæmper intensiteten i den grundlæggende historie? Er det en flot afstikker i endnu en ny retning, eller er det her faktisk sporet, som vi har ventet på i tre et halvt afsnit?

I værste fald føles det som om, Moon Knight har sat sig en anelse mellem to personligheder. At vi er taget os med på en lidt ligegyldig ægypten-udflugt, der gør det svært for at forstå hvorfor vi skulle være interesserede i at ta’ med.

I bedste fald får vi, med de to sidste afsnit i sæsonen, endelig åbnet døren til hvem Moon Knight er. Men er det for lidt og for sent til, at vi holder fast - måske er du allerede stået af?

Og det er synd. For Moon Knight byder på så mange ting, der er anderledes end resten af Marvels univers. Og Moon Knight består stadig af masser af brikker, der er værd at samle på. Moon Knights look er cool, Oscar Isaac er troværdig - og virkelig god - i skiftet mellem de forskellige personligheder, og så er den ægyptiske setting fuld af mystik og potentielle Indiana Jones-eventyr.

Vi mangler bare, at Moon Knight bestemmer sig for hvordan de brikker skal samles til en sammenhængende historie og præsenterer figurer vi kan investere os i.
¨¨