Game Of Thrones sæson 2: se video fra den nye sæson

Du må vente helt indtil april med de længe ventede første afsnit af Game Of Thrones sæson 2 – og endnu længere før du kan se dem på dansk tv.
Men du kan allerede nu se en trailer for den anden sæson af den ekstremt populære serie, der i løbet af den første sæsons 10 afsnit opnåede en kæmpe fanskare over det meste af verden.
Game Of Thrones, der blandt andet har danske Nikolaj Coster-Waldau i en større rolle, blev forlænget med den kommende sæson allerede efter ganske få afsnit af den første sæson, da den i april i år fik amerikansk premiere på HBO.
Også sæson 2 strækker sig over 10 afsnit, svarende til den anden bog i rækken af George R. R. Martins populære A Song Of Ice And Fire bøger.
Skal man tro seriens skuespillere, er der virkelig noget at glæde sig til i den anden sæson. Læs blandt andet her, hvad Lena Headley har sagt om Game Of Thrones sæson 2.