Komedier på Viaplay: Her er de 3 bedste!

Sommeren er væk. Indse det bare. Så du kan ligeså godt begynde at finde de serier du skal kaste dig over i løbet af efteråret. Hvis du har adgang til Viaplay, så er der heldigvis masser af gode grin at varme sig på.
Her får du tre bud på komedier du kan fange når du trænger til opmuntring. To af dem har endda så mange afsnit at de holder et par måneder!

Den klassiske: Seinfeld

Seinfeld handler ikke om noget. Alligevel betragtes den som en af de bedste komedier nogensinde. Og du kan se samtlige afsnit på Viaplay, og det er faktisk lidt overraskende. For det er ikke ret længe siden Seinfeld landede på den giganske amerikanske streamingtjeneste Hulu, som måtte slippe – og hold nu fast – 160 millioner dollars for rettighederne.

Det er lige lidt mere end en milliard kroner.
Seinfeld handler om New York-komikeren Jerry, hans bedste ven George, ekskæresten Elaine og naboen Kramer. Sammen havner de i både helt almindelige og ganske usædvanlige situationer.  

Begge dele er sjovt, fordi de fire venner egentlig mest interesserer sig for sig selv. Og de støtter hinanden i, at det er resten af verden den er galt med, og ikke dem selv. I løbet af 9 sæsoner og 180 afsnit etablerede Seinfeld sig som den første moderne tv-komedie og satte standarden tv-komedier i 90’erne.

Se den hvis: Du er til tåkrummende pinligheder og kan se det sjove i hverdagens små gøremål og situationer.
Andre serier der ligner: Curb Your Enthusiasm, Extras med Ricky Gervais.
Hvor mange afsnit er der på Viaplay? 9 sæsoner med i alt 180 afsnit

Den hypede: Transparent


Transparent er serien, der med ét slag gjorde online-boghandleren Amazon, til en legitim serieproducent. Tidligere på året vandt Transparent en golden globe for bedste komedieserie, og Jeffrey Tambour fik prisen for bedste skuespiller i en komedieserie. Når Emmypriserne (tvs svar på Oscar-prisen) skal uddeles i september, er Transparent nomineret i 11 kategorier.

Transparent handler om Morton Pfefferman, en pensioneret professor, der endelig fortæller sin familie, at han altid har følt sig mere som kvinde, end som mand. Morton skifter navn til Maura og begynder at klæde og opføre sig som den kvinde, han altid har synes han har været – indeni. Det komplicerer Mauras foprhold til både familie og venner, og undersøger hvad det faktisk kræver, når man insisterer på at være sig selv, stik mod normer og tabu.

Emnet som Transparent behandler har givet en masse omtale og kritikerne er vilde med serien, der lige nu er scoret til 98% fresh på rottentomatoes.com – altså får den topkarakter af et stort set enigt anmelderkorps. Der er også en del drama i Transparent, så hvis du er til dåselatter skal du gå udenom.

Se den hvis: Du er til vedkommende og realistisk drama-komedie, der er ude på mere end bare at få dig til at grine.
Andre serier der ligner: HBO-serierne Togetherness og Looking, og dramaet The Affair.
Hvor mange afsnit er der på Viaplay? 1 sæson med i alt 10 afsnit.