Master of None er en moderne komedie, der er nem at holde af

New York og komedie hænger uløseligt sammen. Woody Allen satte barren højt for mange år siden og for tiden er det serier som Girls og Louie, der øger højden. Men nu får de serier konkurrence, fra en lidt uventet kant. For Aziz Ansari, der slog igennem i Parks and Recreation, har lavet sin egen New York komedie, som han har kaldt Master of None. Og den er måske endnu bedre end rivalerne.

Aziz spiller den 30-årige Dev, der er blevet skuespille fordi han – ved lidt af et tilfælde – fik en rolle i en stor yoghurtreklame. Det er ikke fordi Dev brænder for skuespillet, men nu kan han leve behageligt af det, så hvorfor ikke? Det kan jo også være det fører til en stor karriere. Sammen med vennerne og den indiske familie prøver han at navigere imellem karrieren, kærligheden og kulturen fra hjemlandet.

Master of None er langt fra Parks and Recreation

Der er et helt andet tempo over Master of None, end der var i Parks and Recreation. Der er ikke så mange jokes. Der er slet ingen catchphrases. Til gengæld er der noget på hjerte og tid til fordybelse. Den føles naturlig. Ægte. Master of None opgiver gladeligt de lette punchlines hvis den i stedet kan være vedkommende.

Flere af afsnittene i den 10 episoder lange første sæson kunne godt stå alene som kortfilm, der beskriver et års morgener i det besværlige parforhold eller jagten på den perfekte taco-frokost.

Det er i sig selv værd at se. Men lægger man alle afsnittene sammen, fortæller Master of None en langt mere dyb og interessant fortælling, om en fyr der har fået en masse i sit liv foræret og som sjældent har været nødt til at satse eller opgive noget. En mand fra en forkælet generation, der skal til at gøre op med sig selv hvem han er, og hvad han vil.

Hvad skal man vælge når der er frit valg?

For i kernen handler Master of None om de valg vi træffer – og ikke træffer. Om fear of missing out, ved at vælge noget og måske vælge forkert. Der er jo hele tiden muligheder for at swipe til højre, når man ser noget man bedre kan lide, så hvornår står man fast på noget?

Det bliver tydelig illustreret i Devs forhold til de to indiske forældre, der bliver spillet af Ansaris egen mor og far De valgte ikke selv hinanden, deres ægteskab er arrangeret og alligevel er de lykkelige. Dev shopper rundt efter den helt rigtige date, men rammer aldrig rigtig en han synes om inden han ombestemmer sig. Devs forældre tog en kæmpe chance da de immigrerede fra Indien til USA uden at ane hvad de kom over til. Dev kan ikke rigtig finde ud af hvad han brænder for, selvom han har frit valg på hele karrierehylden.

Dev har heldigvis optimismen i orden og han er en god fyr. Så sammen med vennerne forsøger han at navigere i karrieren, kærligheden og kulturen fra hjemlandet.

Holdet fra Parks and Recreation er med i Master of None

Aziz Ansari har allieret sig med Alan Yang og Mike Schur som også var med på Parks and Recreation for at skrive og producere Master of None. Og selvom Master er langsommere og dybere end Parks and Recreation, har de to serier varme og humor til fælles.

Visuelt er Master of None smuk og filmisk, som også Louie er det. Scenerne flyder over med hipstersk New York-hed, fra vennen Alans næsten victorianske lejlighed, til de barer som vennerne hænger ud på. Master of None er eklektisk i sine valg, fra den 70’er inspirerede intro, det sammensatte soundtrack, over det retro-moderne interiør og hipster-referencerne. Men det fungerer og er både skægt og smukt at se på.

Skuespillet måske der hvor Master of None kommer til at halte lidt. Ansari selv virker todimensional i de tidlige afsnit, hvor det primært er hans entusiasme, der er seværdig. Vennerne er en anelse flade i det og kun fordi vi får nogle fremragende flashbacks, bliver Devs familie vedkommende. Man kan for eksempel se det, da Claire Danes dukker op i en gæsterolle og giver den fuld gas. Der ser Aziz Ansari ud til at være overmatchet. Men det er der ingen skam i.

For alt i alt er Master of None et både sjovt og vedkommende bekendtskab. Hvis du er åben overfor det, vil serien sætte dine tanker i gang. Hvis ikke, vil du bare nyde de skæve personer, robot-sælen Paro, indbegrebet af New York coolness og jagten på de bedste tacos i hele byen.