Pan Am anmeldelse: Kold krig, kvindefrigørelse og kulørte blade

Anmeldelse af Pan Am, afsnit 1: Pilot.
I begyndelsen af 1960’erne var verden stor og ikke sådan bare at lave om. Men det var også der alding begyndte at forandres. Ikke mindst i kraft af passagerflyvninger over atlanten på få timer, kvinders lyst til at stikke fra børnepasningen og drømmen om at udfordre verden og få det hele. Alt det, og meget mere, handler den nye drama tvserie Pan Am om.
Opbrud og udbrud
Laura har aldrig taget en beslutning for sig selv. Men nu skal hun giftes, der skal købes hus og sættes børn i verden, før hun overhovedet har fundet ud af hvad hun gerne selv vil med sit liv. Hjemme til brylluppet er storesøster Kate, der har gjort op med sine forældre, og som nu er på en mission for at overbevise alle dem der har undervurderet hende om, at de tager fejl.
Hun er blevet stewardesse for at se noget mere af verden, end den pæne forstad hvor hun er vokset op. Da Laura ser storesøster Kates kuffert, der bugner af brochurer og billeder fra hele verden går det med et brag op for hende, at hun bestemt heller ikke er klar til byhus, Boston Terrier og Buick. De to søstre stikker af fra brylluppet og kaster sig begge over livet i den lyseblå stewardesseuniform hos det mondæne flyselskab Pan Am.
I 1963 hvor Pan Am tager afsæt, er dét med at flyve fra New York til London på 7 timer noget ganske nyt. Det samme er de smukke, unge stewardesser, der kun kan få lov at blive ombord så længe de kan passe deres korsetter, og de ikke er gifte eller over 32 år. Til gengæld får de unge piger flyveture til hele verden, bor på flotte hoteller i eksotiske byer og de gør sig med rivende hast fri af datidens klassiske kvinderolle – og de er ikke engang rigtig klar over det.
Det første afsnit af Pan Am tager udgangspunkt i en gruppe af stewardesserne, og fortæller deres historier. Men den store hovedrolle i serien er samtiden, altså de tidligere 1960’ere, hvor den kolde krig lurer over alt, men optimismen over den favre nye verden er ligeså tydelig. En af de unge piger lander ved et tilfælde på forsiden af Life magazine under overskriften ‘Welcome to the jet age’ – velkommen til jet-tidsalderen, som et tydeligt eksempel på, at det er den lysende fremtid Pan Am glæder sig til at fortælle mere om.
Ligesom Mad Men – bare sjovere
Ligesom hitserien Mad Men gør meget ud af at skildre tidsånden, gør Pan Am det samme – bare fra en mere positiv vinkel. Stewardesserne er foregangskvinder, i en tid hvor det at servere drinks i otte kilometers højde er mere glamourøst, end det er i dag og hvor ventende passager sender lange blikke efter en flok piger i uniformer, på vej til London, Rio, eller noget endnu mere eksotisk. Og det er da heller ikke passagerernes ønsker om en ekstra pude, eller endnu en drink, der er i fokus i Pan Am.
Kold krig i centrum
Omdrejningspunktet er i stedet tidens politiske spørgsmål med centrum i den kolde krig. De omrejsende stewardesser er yndede mål for sikkerhedstjenester, der vil benytte dem som kurerer eller agenter fordi de rejser relativt uhindret over hele verden. Og det er tydeligt, at det fra den kant at Pan Ams mere spændingsprægede indhold skal komme fra fremadrettet.
Første afsnit af Pan Am gør hvad det skal, nemlig at introducere hovedrollerne, og sætte tonen for hvad der venter. Pan Am giver os nogle få glimt af de vigtigste personers forhistorie – bare nok til vi kender deres bagage. For hovedpersonerne er sådan set universelle: Der er ikke noget nyt over historien om pigen, der vil opleve noget mere og stikker af fra de trygge rammer for at prøve sig selv af. Men rammerne er så effektivt skruet sammen at det virker friskt, og det er interessant at se Pan Am som et stilistisk billede på de tidlige 1960’ere.
Og jo, der er skam mænd med i Pan Am, men i den første time af serien er det et af de svagere punkter. Piloten og co-piloten er de to mest fremtrædende mandlige roller, og deres bidrag er tyndt og forudsigeligt. Der er klart plads til forbedringer. Men dermed ikke sagt at Pan Am kun henvender sig til kvinder – bestemt ikke.
Noget til enhver smag
Det første afsnit af Pan Am rummer både politiske undertoner, international spionvirksomhed og romance, så der er noget for enhver smag. Reelt er der er tale om en slags Mad Men light, hvor figurerne ikke er nær så tydeligt defineret eller udtalte. Og Pan Am har langt mere lyst til at gå på opdagelse og genopleve tiden, end at kommentere på den, sådan som Mad Men ynder at gøre det.
Elegant eskapisme
Der er et ret udtalt element at virkelighedsflugt i Pan Am – både for os som seere og for de kvinder som spiller hovedrollerne som mønsterbrydere i begyndelsen af 1060’erne. Og det er ærligt talt ret forfriskende og interessant at se på. Ikke mindst på grund af de to modsatte verdner der opstår, når halvdelen af tiden forgår i lukkede, stramt definerede rum i et passagerfly og resten foregår frit i eksotiske og spændende byer i hele verden. Der er den grad mulighed for gode historier i kommende afsnit.
For tonen i Pan Am er ramt spot on. Den fanger den samme rejsefeber man kan have inden sommerferieturen til Italien eller den første flyvetur over atlanten. Første afsnit af Pan Am er ambitiøst, underholdende og en lille smule ukritisk candyfloss-tv. Men det gør det bestemt ikke kedeligt at spænde sikkerhedsbæltet og vente på flere eventyr.
Hvad:Pan Am, Sæson 1, afsnit 1.
Hvem:Christina Ricci, Kelli Garner, Margot Robbie, Karine Vanasse, Michael Mosley og Mike Vogel.
Hvor: ABC, søndag aften – endnu ikke på dansk tv.