Se den første trailer for West Wing bagmands nye serie

· 1 min læsning

The Newsroom er den seneste tvserie fra den succesfulde manuskriptforfatter Aaron Sorkin, der nok er mest kendt for at have skrevet filmene A Few Good Men, The Social Network og tvserien The West Wing.
Sorkin har lavet tre tv-serier før The Newsroom: Studio 60 On The Sunset Strip og Sports Night, der begge handler om livet  bag kameraerne på tvshows og The West Wing, om den amerikanske præsident og hans nærmeste.
Med The Newsroom er Sorkin tilbage bag kameraet, denne gang på en amerikansk nyhedskanal.
Læs også: [related_posts limit=”2″]
I The Newsroom spiller Jeff Daniels en landskendt nyhedsvært , der pludselig får sin troværdighed sat på prøve, fordi han melder klart ud, hvad han synes om tingenes tilstand i USA. Det er ikke lige populært hos alle og da slet ikke, da Jeff Daniels karakter prøver ændre nyhedsdækningen fra breaking news til vedkommende news.
Aaron Sorkin har arbejdet på The Newsroom, der tidligere hed More As This Story Develops, siden 2009. Sidste år bestilte tvstationen HBO et pilotafsnit af serien, og derefter en hel sæson, som forventes at debutere den 24. juni i år.
Ud over Jeff Daniels er Emily Mortimer, Sam Waterston, Olivia Munn, Alison Pill og Dev Patel på rolleslisten.
Se den første trailer fra serien The Newsroom her:

Anmeldelse af The West Wing: Får Borgen til at blegne
Aaron Sorkins politiske drama om livet i det Hvide Hus er magisk medlevende, ofte dramatisk og vildt underholdende i The West Wing ->

Lignende artikler

Store stjerner siger ja til Fleischman Is In Trouble

Christian Slater og Josh Radnor, der spillede Ted i How I Met Your Mother siger ja tak til roller i stjernebesat miniserie.

· 1 min læsning
Netflix laver Game of Thrones Samurai-kopi
· 1 min læsning