Steve Buscemi gæster 30 Rock - igen

Steve Buscemi og hans karakter Lenny Wosniak vender tilbage i den nye sæson af 30 Rock.
Det er femte gang, at Steve Buscemis karakter, privatdetektiven Lenny Wosniak, skal være med i en episode af den prisbelønnede komedieserie.
Steve Buscemi, der i øjeblikket høster store roser for sin rolle i Martin Scorsese og Mark Wahlbergs 1920’er drama Boardwalk Empire, skal for anden gang også instruere en episode i 30 Rock, hvis nye sæson netop er startet i USA.
30 Rock sæson er startet på et lidt uvant skævt tidspunkt her efter nytår, fordi en af skaberne, hovedrolleindehaver Tina Fey, i efteråret fødte sit andet barn.
I den nye sæson arbejder holdet bag 30 Rock på vanlig vis virkeligheden ind i serien på deres helt egen måde, blandt andet bliver Nordkoreas nu afdøde leder Kim Jong-Il på bizar vis rodet ind i Jacks (Alec Baldwin) kærlighedsliv.
Læs mere om den historie her.
Som altid byder den nye 30 Rock sæson 6 på et væld af gæstestjerner, blandt andet Mary Steenburgen (Back to the Future), Emma Stone (The Help, Superbad), Andy Samberg (Satruday Night Live), Will Arnett (Arrested Development), og Kristen Schaal (Dinner for Schmucks).