Top 3: de ringeste tv-serie ideer i 2011

Mange af de gode ideer til tvserier er forlængst prøvet af, og det er svært at ramme en formel, der garanterer et hit. Derfor prøver tv-producenterne også af og til nogle ideer, der lyder som noget man ville zappe over på reklamer for at slippe for at se.
Blandt de flere end 100 serie-ideer, der lige nu er på vej til at blive virkelighed, er der således også et par stykker, som man måske lige så godt kunne opgive med det samme.
Første bud på titlen som årets ringeste tvserie, kommer fra kanalen The CW – det er dem der har vist serier som Superman-sagaen Smallville og teen-dramaet One Tree Hill. Nu skal vi følge med i historien om en ung kvindelig advokats bestræbelser på at hjælpe de svage med loven i hånden. Hun får hjælp til sit forehavende af en tidligere engel. Hun redder dem fra fængsel, han redder deres sjæl. Serien hedder Heavenly og der er endnu ingen skuespiller, der har bundet sig til projektet. Lad det bare forblive sådan…
Bud nummer to hedder Grace og handler om en dysfunktionel families liv i en verden af dans! Er du solgt endnu? Hvad så hvis du får den bonusviden, at serien er udtænkt af en af folkene bag Vild Med Dans-konceptet? Heller ikke…  Hvad så hvis du ved at seriens hovedrolle skal spilles af filmstjernen Julia Robers’ bror Eric Roberts?
Måske kan Grace gøre for dans hvad Glee har gjort for musical-genren, men det er svært at tro på.
Sidste bud hedder Bent og det der er sluppet ud om plottet gør det svært at tro på, at der er stof til mere end 12 minutters fjernsyn. Amanda Peet (Studio 60 On The Sunset Strip) spiller en fraskilt enlig mor, der skal prøve at lade være mere at falde for den surfende bums, hun netop har hyret til at sætte sit køkken i stand. Action!
På den positive side skulle Jeffrey Tambor (Arrested Development, The Larry Sanders Show) have sagt ja til en rolle i serien, og så kan det da være han kan byde ind med noget interessant.
Der er vist bare tilbage at glæde sig til, at Mad Men, The Walking Dead og 30Rock vender tilbage fra ferie. Eller måske håbe på en af de her tre nye serier kan levere varen?
kilde:tv.com