Yellowstone anmeldelse: Kevin Costners moderne western om gamle amerikanske dyder

På de åbne vidder i Montanas vildmark står tiden nærmest stille. Der er ikke sket alverden, siden dengang de indfødte blev placeret i reservater og den hvide mand skød alle bison. 

Reservaterne er der stadig, der er bare huse på dem i stedet for telte. Bøflerne er skiftet ud med kødkvæg til burger-sultne fastfood-forbrugere langt væk. Og der er stadig cowboys – selvom de kører i brede trucks og har skiftet seksløberen ud med automatvåben.

Men den moderne verden presser sig på. Fremskridtet er nået helt ind i hjertet af Amerika. Kan man bevare den sidste flig af den amerikanske frihedsdrøm, om et sted hvor en mand er en mand, og hvor man kan klare sig med mod og en skarp kniv? Kan man forhindre millionærer fra Californien i at bygge skisportssteder i hver en dal, og udradere den sidste del af det vilde vesten?

I Yellowstone gør Kevin Costner og de gamle dyder i hvert fald et forsøg.

Yellowstone er et hit

Yellowstone har tydeligvis fundet sit publikum derhjemme. Hver eneste sæson sætter seer-rekorder på gammeldags flow-tv, i en tid hvor streaming fylder det hele.

Og Yellowstone er da også old school fjernsyn. Hele seriens præmis handler om at standse det ubønhørlige fremskridt, der kommercialiserer alt og tager de gode gamle dage fra os.

Som Kevin Costners rancher-overhoved John Dutton udtrykker det; jeg er det modsatte af fremskridt. Jeg er den mur som fremskridt løber ind i. Og jeg kommer ikke til at give efter.

En mands kamp mod fremskridtet

På Yellowstone Dutton Ranch regerer familien Dutton suverænt. Som de har gjort det i over 100 år. Man arbejder ikke på Yellowstone, man giver sit liv til det. 

Men ranchen er presset fra alle sider. Ulve og sygdomme spiser kvæget. Og dem der er tilbage, kan man ikke tjene det samme på, som man kunne engang. Indianerne vil have deres jord tilbage, mens kapitalfonde vil købe bakkerne til skilifte, lufthavne og hoteller. 

Er der noget tilbage, som John Dutton kan give videre til sine tre børn? Eller er han sidste led i kæden af ranchere? Er han allerede den sidste i en uddød art, der bare ikke ved det endnu?

Et familiedrama i flere generationer

I kampen mod den moderne verden allierer Kevin Costner sig med sine tre voksne børn. Beth der vil give alt for sin far – og gør det. Kayce, der allerede har tjent sit land i militæret og nu gør han hvad han kan for at forlige sig med livet som rancher og ægtemand. Og Jamie er gået ind i politik for at beskytte Yellowstone og være sin fars stik-i-rend-dreng. 

De tre kæmper både for Yellowstone men også for at få deres egne liv – og for at finde ud af hvad det egentlig vil sige.

På mange måder er Yellowstone ‘det hele var bedre i gamle dage’-tv. Nostalgisk efter nogle amerikanske arketyper, der måske aldrig var. I hvert fald er de moderne arketyper mindst lige så dybt moralsk anløbne, som dem der stjal de indfødtes land og skød bøflerne.

Også selvom de selv mener de gør det i en god sags tjeneste.

Men det ved Yellowstone også godt. Der bliver gået på kompromis med både love og moral for at bevare de gode gamle dage – som måske slet ikke var så gode.

Men det er i glimt underholdende at se de længder som Kevin Costners John Dutton vil strække sig til, for at få det som han vil ha’ det. Koste hvem det vil.