Sex And The City - Klassiske HBO serier
Artiklen er en del af listen over de seks bedste klassiske HBO serier. Se hele listen her: 6 bedste (klassiske) serier på HBO
Sex And The City – HBO premiere i 1998
Man kan diskutere om HBOs succes begyndte med fængselsserien Oz i ‘97, men Sex And The City gjorde i hvert fald langt mere for at sætte kanalens serier på landkortet hos seerne, da den debuterede året efter.
Sex And The City er blevet et kulturelt referencepunkt og blandt de første til at fokusere på kvinders indbyrdes forhold, uden at være bange for at fortælle om, sex, karriere og kønssygdomme, uden at gå den slagne rom-com vej.
Sex and The City følger fire kvinders i 30’ernes venskab, karrierer og forhold i New York. Hovedpersonen er klummeskribent Carrie Bradshaw, der skriver om sex, forhold, tøj, sko og det at bo i New York. De fire veninder er alle karrierekvinder og de slås i større eller mindre grad med hvordan deres kønsroller bliver opfattet – og hvordan de selv opfatter dem.
Skal en moderne kvinde udfordre de klassiske kønsroller? De må i hvert fald gerne, men hvad hvis man mest af alt har lyst til at droppe karrieren og være familie-mor, er det så ikke også ok? Serien taler åbenhjertigt om hvordan det er at være låst fast i en rolle, om lysten til at blive i den, eller til at bryde ud af den.
Sex And The City gav HBO masser af priser
Sex and The City fik 50 Emmy priser og var den første serie fra en kabeltv-kanal til at vinde Emmy-prisen for bedste komedieserie og på den måde et startskud til hvordan HBO de kommende år ville erobre Emmy-tronen.
Efter serien lukkede er der blevet lavet to Sex and The City-film, med det samme hold af skuespillere. Men de er af den slags film du kun skal se, hvis du er rabiat fan af Carrie, Miranda, Samantha og Charlotte.
Fun fact: I begyndelsen brugte Sex and The City det samme greb som House of Cards, hvor hovedpersonen bryder den såkaldte ‘fjerde væg’ og taler direkte til seeren. Altså bryder illusionen af seriens virkelighed. Men det holdt op i løbet af tredje sæson, og fremadrettet brugte serien kun voice-overs.
